image003

 

 

 

 

 

Bogen ”Lille Amerika” (2008) består blandt andet af rejsebeskrivelser:

 

 

I den høje ørken

 

 

Af Connie Bork

 

Der er ingen som amerikanerne, der kan forestille sig et paradis (….). Sådan er det også i dag. Vi kender et dansk-amerikansk par, der bor oppe i den høje ørken uden for Los Angeles. Han har et bilværksted, og hun er hjemmegående hustru. De har sikret sig et liv i middelklassen, men især bestemmer de selv over deres tilværelse. Siden vi så dem sidst har de købt et nyt hus. Før boede de tættere på Los Angeles, i den brede ring af forstæder.

 

Men så fik de trang til at bryde op. Manden, John, gjorde i hvert fald. En dag tog de ud for at se på en grund. Den vendte ud til en privat flyveplads der gik tværs gennem baghaverne, så man bare skulle trække sit lille fly ud af garagen. Sådanne fly er ikke særligt store. De skulle bare anlægge en asfalteret bane, der mundede ud i den større asfalterede bane.

Det var bare et spørgsmål om at få bygget en garage og så selvfølgelig også et hus på grunden. Mens John forelsket stod og betragtede den asfalterede streg, der førte lige op i himlen, raslede toget forbi 200 meter borte på Sante -linjen. Der var 52 vogne. Han talte dem selv, bagefter vendte han sig om mod sin kone:  - This is heaven.

Da vi besøger dem, fortæller min mand mig i nattens mulm og mørke, at det er for farligt for vores børn at komme op at flyve i det lille privatfly. Og at vi må undslå os, hvis vi får tilbuddet. Næste morgen skrider først min datter, så min søn og til sidst min mand hen over landingsbanen. Hele min elskede familie. Der er ikke plads til mig. Det er nemlig en meget lille maskine, og mænd og børn kommer før kvinder.

Lidt efter ruller flyet forbi. Det eneste jeg kan se er min søns storsmilende ansigt. Jeg ser ham i et glimt. Så er de borte. Det utroligt spinkle fly letter, mens jeg fejt krydser fingre.